KEEPER VAGTTELEFON 3111 3181

Sikringsråd

Giv din bolig et grundigt sikkerhedstjek. Det er en rigtig god ide især at tjekke alle døre og vinduer. Er sikringen i orden?

Herunder kan du se en række gode råd til hvad du bør være opmærksom på.

Yderdøren

Nøglen

Et hurtigt kig på din nøgle kan afsløre om din lås er sikker. Har din nøgle et rundt hoved, er den 5-stiftet, og så kan den ikke anbefales til yderdøre. Denne låsetype findes i mange danske yderdøre og kan frit kopieres, dernæst kommer at mange af disse låse er af ældre dato og dermed ofte præget af slitage, hvilket gør låsen nemmere at bryde op. Ved almindelig slitage anbefaler vi at du udskifter din lås ca. hvert 10. år. Flytter du i ny bolig anbefaler vi ligeledes at du skifter låsene, så en eventuel tidligere ejer ikke har adgang til dit hjem. Yderdørene er det første tyven ser og disse bør derfor signalere at sikringsniveauet i hjemmet er højt.

Låsen

Dine yderdøre bør være forsynet med lås på begge sider, og ikke kun med et vridergreb på indersiden, så du forhindrer at døren kan åbnes uden brug af nøgle. På denne måde sikrer du dig at en eventuel indbrudstyv ikke kan benytte dine yderdøre som flugtvej. Har du et vridergreb på indersiden af døren anbefaler vi at du får monteret en suppleringslås med nøgle til begge sider, en såkaldt dobbeltcylinder.

Vi anbefaler at du kun får monteret godkendte låsekasser i alle yderdøre, i en godkendt låsekasse skal nøglen fx kunne drejes 360 grader, hvilket gør låsen sværere at bryde op.

Døren

Når du gennemgår dine yderdøre, så husk din kælderdør. Kælderdøren er ofte indbrudstyvens foretrukne indgang fordi denne typisk ligger skjult for forbipasserende.

Er din yderdør udadgående er det vigtigt at være opmærksom på at døren dermed ofte kan brækkes op med et koben el. lign. For at undgå dette anbefaler vi at du får monteret en anslagsskinne, der monteres på døren og sikrer at denne ikke kan brydes op. Er din yderdør derimod indadgående kan du med fordel få monteret et sikkerhedsslutblik på låsen, der kan modstå et tryk på min. 700 kg., og dermed undgå at døren kan sparkes ind.

Sørg altid for at have kontrol over hvem der har nøgler til dit hus, så du hurtigt får besked hvis en nøgle mistes. Undgå altid at skrive navn og adresse på nøglerne, så uvedkommende ikke pludselig får adgang til dit hus, hvis de finder dine nøgler.

Terrassedøren

Terrassedøren er ofte uden lås på indersiden og er dermed den foretrukne flugtvej for indbrudstyven, da den dermed er nem at åbne og tilmed er denne udgang ofte placeret skjult ift. forbipasserende. Er din terrassedør uden lås indvendig, anbefaler vi at du får monteret en terrassedørslås, så døren kun kan åbnes med nøgle, på denne måde sænker du tyvens flugt.

Vinduer

Når du gennemgår din bolig så glem ikke vinduerne. Det er ofte denne vej indbrudstyven skaffer sig adgang til dit hus. Vi anbefaler at du få monteret en godkendt vindueslås, så dit vindue ikke kan åbnes uden nøgle, heller ikke selvom ruden smadres. For at undgå mange forskellige nøgler kan du få installeret vindueslåse, der passer til fx dine yderdøre, så den samme nøgle kan bruges.

Når du gennemgår dine vinduer er det en god ide at tjekke hvilke glastyper der sidder i vinduerne.

Mange ældre huse har stadig det tynde 1-lagsglas i kældervinduerne, hvorved tyven kun skal igennem 1 lag glas for at få adgang til huset. Vi anbefaler at du som minimum får termoglas i alle vinduer, da termoglas består af 2 lag glas, og derved er sværere at komme igennem. Alternativt kan du få lamineret glas i dine vinduer. Lamineret glas kendes fra bilruder, hvor de 2 stykker glas er limet på gennemsigtig folie og dermed bliver ruden særdeles modstandsdygtig overfor slag.

Når du gennemgår dit hus med henblik på at øge sikkerheden, så husk at der altid skal forefindes en nødudgang, som kan åbnes indefra uden nøgle, i tilfælde af brand.

Udhus

Vi anbefaler at du sikrer dit udhus med en hængelås, hvis du opbevarer værdifulde ting, som cykler, plæneklipper og haveredskaber derinde.  En hængelås er en nem og sikker løsning, hvis denne monteres med de rette beslag, og du kan vælge at få en hængelås, der passer til fx din yderdør, så du minimerer antallet af forskellige nøgler.

Postkassen

Vi anbefaler at du får monteret en postkasselås, der passer til låsen i din yderdør, så du slipper for at skulle have mange forskellige nøgler.

Vedligeholdelse

Det er vigtigt du husker at vedligeholde dine låse med låsespray jævnligt. Vi anbefaler at du gennemgår dine låse en gang hvert halve år, på denne måde sikrer du at din lås er fuldt funktionsdygtig.

Mindst en gang om året bør du efterspænde gennemgående skruer i dine dørgreb, så du undgår løse dørgreb.

Låsefaller kan du nemt smøre med låsefedt, der er fugtgivende og ikke binder salt, så din dør lukker nemmere og mere lydløst. Låsefedt kan du ligeledes anvende til dine hængsler og lign..

Ved pudsning af forniklede og forkromede dørgreb og cylindere kan du anvende sprit. Har du en messing cylinder skal du anvende pudsecreme. Husk altid at placere nøglen i låsen, når du anvender pudsecreme på cylinderen, så du undgår at der trænger pudsecreme ind i låsen.

Er du i tvivl om hvordan du skal vedligeholde eller rengøre dine låse, så kontakt os gerne for råd og vejledning.

Besøg hjemmesiden stopindbrud.dk for at få flere gode sikkerhedsråd.